Gå til hovedindhold

Bindslev Gl. Elværk – en strømfyldt rejse gennem tiden

  1. 1913

    En god idé bliver født

    På et landbomøde i Sindal opstår en spændende tanke om at lave lokal strøm.

  2. 1916

    26 modige mænd går sammen

    I Bindslev samler 26 fremsynede mænd sig og danner et andelsselskab. Sammen vil de arbejde for strøm til lokalsamfundet.

  3. ´
  4. 1917

    Elforsyningen i Bindslev

    Elforsyningen tages i brug og drives af en dieselmotor i byen. Men olie er svært at skaffe, og det giver problemer. Man prøver med en vindmotor, og får hjælp fra teglværkets dampmaskine, men forsøget mislykkes. Man beslutter istedet at bruge vandkraft fra åen. Derfor flyttes værket og der bygges en dæmning, hvor vandet opstemmes.

  5. 1918 1918
  6. 1918

    Turbiner tages i brug

    Elværket bygges og får nu installeret en turbine, som tages i brug. Allerede i 1919 tilføjes endnu en turbine. Når vandet løber igennem turbinen, omsættes bevægelsen til elektricitet.

  7. 1920

    Værkføreren flytter ind

    Der indrettes en lejlighed til værkføreren oven på turbinerne, så han kan handle hurtigt, hvis der opstår problemer. Det larmer dog voldsomt i lejligheden og derfor bygges en ny bolig i 1924, som er adskilt fra værket.

  8. 1926

    Forhandlinger med Hjørring Elektricitetsværk

    Forhandlinger starter med Hjørring Elektricitetsværk med det formål at lave en aftale om, at Elværket kan modtage strøm fra Hjørring, når byen har brug mere, end hvad elværket producerer.

  9. 1933-1934

    Strøm i begge retninger

    Aftalen med Hjørring Elektricitetsværk falder på plads. Derfor installeres et ensretteranlæg. Nu kan værket både lave strøm og modtage strøm fra Hjørring, så det er muligt at dække byens strømbehov. Anlægget tages i brug i 1934.

  10. 1935

    Den første fisketrappe

    Værket optimeres og moderniseres løbende. Omkring 1935 etables en lille fisketrappe, ad hensyn til livet i åen.

  11. 1947 1947
  12. 1943-1950

    Nye turbiner og ny dynamo

    I løbet af de næste år moderniseres anlægget. Turbine 1 og 2 udskiftes. Turbine 1 havde 34 hk og turbine 2 havde 65 hk. De nye turbiner har 105 hk og 139 hk. Der sker flere forbedringer i perioden. Der installeres blandt andet en ny dynamo og gearkasse.

  13. 1961 1961
  14. 1968

    En pause i strømmen

    Turbinerne standses, og elværket nedlægges som kommercielt elværk.

  15. 1976

    Ny fisketrappe

    Der etableres en ny fisketrappe for at skabe bedre vilkår for fiskene i åen. Den nye fisketrappe bliver et ikonisk og kendt varetegn for egnen.

  16. 1976

    Elværket renoveres

    Bygningen ejes nu af en selvejende institution, der renoverer stedet og starter turbinen igen. Værket leverer nu strøm til varmeværket.

  17. 1990

    Strøm til eget forbrug

    Elværkets kontrakt med varmeværket udløber og nu laver elværket kun strøm til egen bolig.

  18. 1997 1997
  19. 1997

    Elværket lukker

    Elværket lukkes og tages ud af drift.

  20. 1999

    Frivillige giver nyt liv

    En gruppe entusiastiske frivillige går i gang med at redde og renovere det gamle elværk.

  21. 2002 2002
  22. 2003-2004

    Strømmen er tilbage

    I julen 2003 startes den store turbine 2 og der produceres igen strøm – nu til det offentlige elnet via en inverter.

  23. 2004-2017

    Elværket i trygge hænder

    Efter genåbningen bliver elværket passet og plejet af frivillige ildsjæle. De sørger for, at turbinen snurrer, strømmen løber – og at bygninger og omgivelser holdes pæne og i god stand.

  24. 2017

    Når fisk og kultur mødes

    Som led i et EU-direktiv om fri passage for fisk ser Miljøministeriet på blandt andet Bindslev Fisketrappe, som udpeges som en spærring i åløbet.
    Hjørring Kommune udarbejder derfor et forslag om at fjerne fisketrappen. Forslaget giver dog udfordringer, da det gamle elværk i dag er et kulturminde og risikerer at miste sin funktion som levende kulturarv.
    Derfor arbejder gode folk på at finde en løsning for både fisk og kultur.

  25. 2019

    Den endelige beslutning

    Kommunen vælger en løsning med et nyt vandindtag mod øst og en 450 meter lang kanal, som ender i en sø foran elværket. Samtidig anlægges et ca. 750 meter langt stryg i hovedvandløbet, så fiskene kan passere frit. Værket kan fortsat producere el, især i perioder med meget vand i åen.

  26. 2023 2023
  27. 2023

    Stryget bliver til

    I marts går det store anlægsarbejde i gang. Fisketrappen fjernes, og det nye stryg i åløbet tager form. I oktober står anlægsarbejdet færdigt.

  28. 2023-2026

    Naturen falder på plads

    Naturen får ro til at finde sin egen balance. Jord fordeles mellem stenene, planter vokser frem i vand og på land, og fiskene vender tilbage. Allerede nu ses arter som lampretten længere oppe i Uggerby Å.

  29. 2026

    Elværket idag

    Det gamle elværk er nu museum og bruges til undervisning. Der laves lidt strøm, for at give et sandfærdigt billede af stedets historie og funktion.